Dorf Møllegård

Kultur

Dorf Møllegård

Den fredede Dorf Møllegård er en af de få bevarede møllegårde i landet, som både har et gårdanlæg og en fungerende vind – og vandmølle. Her kan gæster oplevet livet på en smuk møllegård i naturskønne omgivelser, hvor den samme slægt har levet som møllere og bønder i århundreder. Museet tilbyder desuden rundvisninger og traktement.

Dorf Møllegård består af vandmølle, vindmølle, stuehus og udlænger med udstillinger om både møllegården og om jagt og skovbrug. Det fredede mølleanlæg ligger naturskønt ved Storskoven tæt på Dronninglund.

Den ældste bygning er vandmøllen, som har rødder tilbage til 1600-tallet, hvor den var fæstemølle under Hundslund (det senere Dronninglund Slot). Vandmøllen blev senere købt til selveje af mølleren i 1833, og det gik godt på møllegården, som både drev mølleri og landbrug. Derfor fik gården senere et stort stuehus, udlænger og en vindmølle i 1887 som hjælpemølle til vandmøllen. Møllerejer Jens Jensen (1873-1951) var en dygtig landmand og møller og var desuden en indflydelsesrig mand i lokalområdet. Han opførte det nuværende imponerende stuehus. Møllerne og stuehuset fortæller om slægtens liv og deres erhverv som møllere og bønder gennem århundreder, og udlængerne har udstillinger om jagt – og skovbrug. Møllegården har åbent i sommermåneder, og der er en række arrangementer på gården det meste af året. Museet tilbyder desuden rundvisninger, frokost og kaffe og kage.

Naturen omkring Møllegården 
Omkring mølledammen er der anlagt en natursti. I de naturskønne omgivelser har man mulighed for at opleve et rigt plante- og dyreliv. Her er bl.a. fiskehejrer, et svanepar med ællinger og med lidt held kan man se den fiskeørn, der holder til i området.

 

 

Dorf Møllegård

Dorf vandmølle

Dorf vandmølle er en af de få bevarede og stadig fungerende vandmøller i området. Den har rødder tilbage til 1664, hvor den var fæstemølle under Hundslund (senere kaldt Dronninglund Slot). Den havde et overfaldshjul, og det var forholdsvis nyt i Danmark på det tidspunkt. Det betyder, at vandet rammer hjulet oppefra, og det giver større kraft end f.eks. på et underfaldshjul, hvor vandet rammer undersiden af hjulet. Jens Christensen købte møllen af slottet i 1833, og hans slægt ejede møllen indtil 1996, hvor den blev museum.

I 1907 skete der en tragisk ulykke i vandmøllen. En ung møllersvend havde en løsthængende jakke på under arbejdet, og kværndrevet fik fat i den under arbejdet. Svenden blev trukket ind i drevet og blev mast ihjel. Han blev opdaget af møllekunder, og da møllerens søn, mølleforpagteren Jens Jensen, kom til, tilkaldte han straks en læge. Men det var for sent. Møllersvenden var lige blevet gift, og konen ventede barn.

I 1922 udskiftede den nye mølleejer Jens Jensen møllens vandhjul med en turbine. Det gjorde man i mange vandmøller for at effektivisere dem, for de var på det tidspunkt generelt truede af bl.a. store handelsmøller og små husstandsmøller hos private. Dorf vandmølle havde kunder indtil i hvert fald 1959. Turbinen drev også en dynamo til et jævnstrømsanlæg, og vandmøllen leverede strøm til møllegårdens stuehus indtil 1995.

 

Dorf Vindmølle

Dorf vindmølle er et rent barn i forhold til vandmøllen. Den blev nemlig opført i 1887, mens vandmøllen stammer fra 1600-tallet. Vindmøllen blev opført som hjælpemølle til vandmøllen, for når det fryser eller er tørke, kan en vandmølle ikke bruges. Så var det godt også at have en vindmølle. Den blev bygget i en periode, hvor der generelt blev bygget mange vindmøller over hele landet. Indtil 1852 var der igennem lovgivningen store begrænsninger på møllebyggeri i Danmark, men Næringsloven fra det år gjorde det lovligt for alle at bygge nye møller, og det gav gang i vindmøllebyggeriet.

Vindmøllen er en hollandsk vindmølle, og den mølletype kom til Danmark i løbet af 1700-tallet. Dens forgænger, stubmøllen, var besværlig, fordi hele møllehuset i den slags mølle skulle flyttes rundt efter vindretningen. Den hollandske mølle har en møllehat, og det er kun den, som skal flyttes med vindretningen. Derfor kan man bygge hollandske møllere meget større og mere effektive end stubmøller. Vindmøller var gået af brug, da 2. verdenskrig kom, men krigen gav igen vind i sejlene for Dorf vindmølle. Den blev foreløbigt brugt sidste gang i 1952, men den bruges igen i dag som museumsvindmølle og maler stadig mel.

Dorf Møllegård

Møllefamilien boede i en sidebygning til vandmøllen indtil 1870erne, hvor møller Jens Christensen byggede et stort stuehus, en lade og kostald ved siden af vandmøllen. Mølleerhvervet var i 1800-tallet under pres, fordi det nu i modsætning til tidligere var tilladt alle at bygge nye møller. Store handelsmøller åd sig desuden mere og mere ind på de små kundemøllers marked, og folk spiste mindre brød og gryn, end de tidligere havde gjort. Men mølleren i Dorf var også landmand, og det gik godt for landmændene fra 1870erne. Forbedrede dyrkningsmetoder, en større befolkning og den nye andelsbevægelse, der producerede bacon, smør og ost betød gode tider for landbruget. En større befolkning, større høstudbytte og behovet for mere foder til dyreholdene smittede trods alt også af på mølleren. Det er formentlig derfor, at landmanden og mølleren Christensen havde råd til at opføre gården i 1870erne. Stuehuset fik kun lov til at stå i omkring 50 år, for i 1924 rev barnebarnet mølleren og landmanden Jens Jensen det ned og byggede det nuværende stuehus i tidens stil Bedre Byggeskik. Det arkitekttegnede hus var meget moderne med centralvarme og badeværelse!

Jens Jensen var en dygtig møller og landmand, og de gode tider på gården afspejlede sig i den imponerende hovedbygning. Hestestalden, kostalden, laden og stuehuset står næsten uændret fra opførelsen og viser de gode tider for de store landmænd sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet.