Gl-kirkegaard

Kultur

Gl-kirkegaard

Udover den store og smukke kirkegård omkring Dronninglund kirke, har der i århundreder ligget en anden kirkegård i sognet, som mange ikke kender eksistensen af.

Kirkegården hedder Lunderbjerg eller Lundager Gl. Kirkegård. Den ligger på det ret flade areal sydøst for Lunderbjerg og kan fra Ringvejen ses som en lund ude på marken. Der er skiltet dertil ved Ringvejen.

Man ved, at den har været i brug før 1717 men ikke hvor længe før.

P. Christensen, Try museum har fortalt:
”I Dronninglunds ældste bevarede kirkebog, der begynder 1. januar 1717, omtales straks på første side begravelser på ”den nye kirkegård ved Lunden”. Stedsbetegnelsen ”Lunden” kan synes påfaldende, da gården Lunden ligger ca. 1 km. borte på den modsatte side af Lunderbjerg. Der må engang have strakt sig et isoleret skovparti nord og øst om Bjerget, hvorefter dette og omliggende bosteder har fået navne. I nærheden ligger ”Lille Lunden og ”Lille Lundager”.”

I et brev dateret 18. januar 1760 fra Dronninglunds ejer, Greve A. G. Moltke, roser greven sin godsforvalter Roosen, fordi han sidste år omkring Dronninglunds fattige, førhen øde kirkegård, har ladet sætte 265 favne stengærde.

Det er nu nok pral, når Roosen overfor greven har påstået, at han har opstillet 265 favne stengærde. Så skulle kirkegården have haft en større udstrækning end i dag, hvad intet tyder på. Der står også, at kirkegården førhen var øde. Det skal nok tolkes sådan, at den har været ude af brug, men Hovedgårdens løse kreaturer har nok haft deres gang på kirkegården, så alle spor efter begravelser var forsvundet. Det var vel også for at holde kreaturerne ude, at stendiget blev opsat. I et gammelt regulativ for Dronninglund kirkegård står der, at man ikke må lade kreaturer græsse på gravene, men nok slå græsset og stakke det til hø.

Fra 1929 er der bevaret en korrespondance, hvoraf det fremgår, at kirkegården ikke har været i brug ”i umindelige tider”. Da ejeren af Dronninglund gods samtidig var kirketiende ejer, hvilket betyder, at han ejede kirken og kirkegården, mente han, at man burde nedlægge kirkegården og inddrage den til landbrugsjord. Ved menighedsrådets ihærdige indsats blev kirkegården dog bevaret.

I dag er der ingen registrerede grave på Lunderbjerg kirkegård. Det er dog stadig jord, der er indviet til begravelse. Inden for stendiget er vi på en kirkegård, hvor der er et regulativ på samme måde som for Dronninglund kirkegård, så hvis menighedsrådet beslutter det, så kan kirkegården tages i brug fra den ene dag til den anden.

Da området ikke er blevet benyttet siden 1967, er det nu vedtaget at holde området nogenlunde ryddet, så man kan være det bekendt. Nu ligger den gamle kirkegård igen som et naturområde, men det er stadig indviet jord

For selv om de, der er begravet her i århundreder er ukendte for os, så er det dog nogle af egnens beboere, der hviler her.

Gl-kirkegaard FAQ

Hvorfor en ekstra kirkegaard

Først kan vi bemærke, at Dronninglund kirkegård dengang var mindre end i dag. Den er udvidet i flere omgange.

Med de epidemier, der ofte hærgede, har man haft brug for en reserve. I tilgift kunne man begrave ordentlige folk på Dronninglund kirkegård, og på Lundager kirkegård kunne man så begrave fattigfolk og fattigfolks uægte børn samt selvmordere og landstrygere, så ordentlige folk ikke behøvede at hvile sammen med dem. Sådan brugte man det til op i 1900-tallet.

Brug for kirkegården igen…

I 1945 bliver der igen brug for kirkegården, da strømmede tyske flygtninge fra Østpreussen mod nord på flugt fra den russiske hær. Nogle kom forkomne til Dronninglund, hvor de blev installeret på slottet.  I menighedsrådets forhandlingsprotokol er der den 23. maj 1945 skrevet: ”Pastor Clausen meddelte, at den gamle kirkegård ved Lunderbjerg var taget i brug til begravelse af tyske flygtninge, da man ikke turde risikere at tage imod disse begravelser på kirkegården ved kirken, da denne jo er stærkt belagt og trænger til udvidelse. Der er for tiden 3 – 400 flygtninge i kirkedistriktet”.

Valget af Lunderbjerg kirkegård til de tyske flygtninge var egentlig ikke begrundet i, at danskerne ikke ville hvile sammen med de tyske flygtninge. Man kunne med god grund frygte, at mange af de tyske flygtninge ville bukke under for strabadserne og afgå ved døden, og det var der ikke plads til.

Det blev dog kun til 11 begravelser i 1945 på Lunderbjerg kirkegård. Disse grave blev af menighedsrådet passet med samme pietetsfølelse som grave på Dronninglund kirkegård.

I 1967 blev de jordiske rester af disse flygtninge gravet op igen og flyttet til Grove kirkegård i Midtjylland. Det skete ved en overenskomst mellem Danmark og Tyskland og meget mod menighedsrådets vilje. Opgravningen blev betragtet som en krænkelse af gravfreden. Sammen med andre menighedsråd i samme situation, anlagde man sag mod kirkeministeriet og førte den helt til højesteret, men tabte sagen. På grund af uroen blev flytningen foretaget i nattens mulm og mørke og med et meget dårligt resultat. Da morgenen kastede lys over stedet, stod gravene åbne, og mange skeletrester var spredt over området og glemt i skyndingen. Man fik resterne lagt på plads og gravene lukket, men man ophørte med vedligeholdelsen.

 

Bent Christen, Dronninglund Plantecenter fortæller:

Min far var graver på Dronninglund kirkegård. I nogle år holdt jeg flygtningegravene på Lunderbjerg kirkegård rene med skuffejern og rive. Jeg fik 50 kr. om året for dette arbejde.

De tyske grave lå på række i kirkegårdens nordside, og det var kun dette område, der blev holdt rene. Gravene var ikke pyntet med beplantning, men var markeret med et træ kors og en stenkrans i firkant.

En nat blev gravene åbnet og resterne kørt bort.

De Tyske flygtninge

11 begravelser blev det til.

Navn, alder og fødested:

Maria Wittmütz, 83 år, Danzig Altenstadt

Martha Birk, 60 år, Tralheim, Marienburg

Olga Von Kattee, 69 år, Bûttow, Pommern

Frtz Bethge, 68 år,Tolp, Pommern

Wilhelmin Kautenberg, 49 år, Proppendorf, Kr. Marienburg

Ute Piontekowski,  2 år, Allenstein, Ostpreusen

Magarete Kautenberg, 14 år      Ukendt

Nulda Nitz, 51 år, Kummelsburg, Pommern

Kurt Groppler, 37 år, Partenstein, Ostpreusen

Neugedorenes barn, 0 år, Dronninglund sygehus

Emilie Herrenkind, 59 år, Gerdauen, Ostpreusen

Karin Möller, 1 år, Flygtningelejr, Frederikshavn

I 1966 besluttede den tyske regering at samle alle deres landsmænd som var begravet forskellige steder i landet.

De gravlagte på Lunderbjerg kirkegård blev flyttet til Grove kirkegård ved Karup.