Dronninglund Kunstcenter

Dronninglund Kunstcenter
Vært

Dronninglund Kunstcenter

Den smukke og karakteristiske bygning på 1200 kvadratmeter blev opført i 1977 af el-installatør Birger Jensen, der med dette smukke center skabte et yndet udstillingssted for nutidskunst. Huset blev sammenlignet med operahuset i Sydney på grund af de særlige gavlpartier med lysindfald. Ud over de skiftende udstillinger afholdes kulturelle arrangementer. Kunstcentret har både galleributik og cafe.

Et rigtigt eventyr
Huset vakte dengang som i dag stor arkitektonisk opmærksomhed og blev bl.a. sammenlignet med operaen i Sydney på grund af de særprægede gavlpartier med lysindfald 

Fra starten var Dronninglund Kunstcenter et sted, man valfartede til. I skiftende udstillinger blev der vist national og international kunst af høj klasse. I 1985 blev Kunstcentret på grund af økonomiske problemer overtaget af Tvind, der kun i meget begrænset omfang levede op til udstillingsforpligtigelsen. Stedet lå i de næste 15 Tvind-år hen i kunstnerisk dvale. Dronninglund Kunstcenter kom heldigvis igen til live og  i fuld vigør i 2001, hvor stedet blev købt tilbage af en bred kreds af lokale borgere, virksomheder og pengeinstitutter med støtte fra kommune, amt og fonde.

Kunstcenterets drift
Juridisk er Dronninglund Kunstcenter nu organiseret som en fond, hvis bestyrelse består af repræsentanter for lokale foreninger. Der er ansat en kunstnerisk leder, Jette Abildgård, der efter samråd med bestyrelsen arrangerer udstillingerne.

Det daglige arbejde med butik, café, reception, rengøring, udearbejde mv. varetages af ca. 150 engagerede og dygtige frivillige, der er organiseret i selvstyrende grupper. Der er også en aktiv støtteforening med ca. 500 medlemmer fra nær og fjern tilknyttet Kunstcentret. Medlemsskab af støtteforeningen, der giver fri adgang til alle udstillinger, koster 225 kr pr. år. 

 

I 2010 lykkedes det via fondsstøtte at erhverve 5 af billedhuggeren Kadziolas spændende stenhoveder. De står nu placeret foran indgangen til Kunstcentret.

 

 

Kunstcentret og Dronninglund Kunstcenters Venneforening tilbyder også hvert år en række andre kulturelle arrangementer. Maratonsangdag med højskolesangbogen på årets længste dag, koncerter, foredrag. Venneforeningen arrangerer desuden teater- og kulturture til København og udlandet.

Dronninglund Kunstcenter ligger naturskønt på den sydlige skråning af Jyske Aas. Der er flot udsigt til øst og syd, og man kan få anvist en række kortere og længere vandreture i den nærliggende del af Aasen.

Kunstcentret rummer både en CAFÉ og en GALLERIBUTIK, der begge lægger vægt på kvalitet og god betjening.

 

Dronninglund Kunstcenter

Åbningstider

Kunstcenteret er åbent i perioden fra Marts – December 

Mandag: lukket
Tirsdag - Fredag: 13-17 

Lørdag, Søndag og helligdage: 11 -17. 

 

Caféen

Caféen tilbyder kaffe og kagebord tirsdag til fredag kl. 13-17.

I weekenderne og på helligdage kan der fra kl. 11 også købes frokost - alt sammen til rimelige priser. 

Caféen kan også ved bestilling tilbyde kaffe/the bord, frokost, spisning uden for normal åbningstid, evt. suppleret med gratis foredrag om stedet og den aktuelle udstilling.

Man kan besøge caféen uden at betale entré til kunstudstillingerne.

 

Galleributikken

Dagbladet Politikken fremhævede i 2013 Dronninglund Kunstcenters Galleributik som én af landets bedste og mest spændende galleributikker.

Galleributikken har åben i Kunstcentrets åbningstid.

Man kan besøge butikken uden at betale entré til udstillingerne.

 

Contact information

Kontakt

Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 1

zip_city_full

9330
Dronninglund