Hundslund Kirkeruin og Suderby

Myte

Hundslund Kirkeruin og Suderby

Sagnet siger at det var den Knaghuskællingens søn, Troldesønnen, der smadrede kirken med en sten i et forsøg på at stoppe larmen fra de ringende klokker...

På bakketoppen ved ”Kirkegård” findes en rektangulær beplantning, der markerer grundplanen af Hundslund kirke. Denne blev bygget ca år 1100 og nedlagt ca. år 1350, hvorefter Benediktinernonnernes klosterkirke på Hundslund kloster (i dag Dronninglund Slot/kirke) fungerede som sognekirke. På sletten syd for kirkeruinen og på begge sider af Kongevejen, skal der ifølge overleveringerne have ligget en stor landsby, der hed Surby eller Suderby. Da pesten i 13-1400 tallet hærgede landet, gik byen helt til grunde og området blev dækket af lynghede, som senere slægter igen måtte bringe under plov. Så sent som i 1870 kunne man stadig skelne agerskel og plovfurer i lyngheden mod Hjallerup. 

Sagnet siger, at gamle folk kunne fortælle, at hele Hundslund sogn under Pesten - Den Sorte Død, uddøde på to mennesker nær, en ældre karl i den vestlige del af sognet og en gammel pige nede ved Asaa. De to fandt hinanden, da de fra hver sin kant i sognet gik ud for at opsøge andre, der måtte være i live. 

Sagnet om de to eneste overlevende, der mødes under deres triste vandring i pestens tid, kendes flere steder fra både i Jylland og på øerne. Snart hedder det, at det var en gammel olding og en gammel bedstemor, der var ene tilbage og fandt hinanden, snart er det en ungersvend og en skønjomfru, og snart er det to børn, en dreng og en pige. Nogle steder hedder det, at de fandt hinanden ved at signalere med blus og bål, andre steder er det sket ved at gå fra sted til sted og ringe med kirkeklokkerne. Men hvorvidt sagnet om de to overlevende antageligt er et ”vandresagn”, som eftertiden har givet lokal adresse, så er det sikkert, at pesten har hærget frygteligt specielt i Østvendsyssel. 

Beviseligt er det, at den gamle sognekirke virkelig blev nedlagt på dette tidspunkt. Om det så var Troldesønnens kasten med sten eller Pestens hærgen der var årseag hertil vides med sikkerhed ikke...