Stålormesti

Stålorm, Jyske Aas
Natur

Stålormesti

Stålormen er ikke nogen slange, men en øgle ligesom f.eks. firben. Stålormen er et vekselvarmt dyr, der har samme temperatur som omgivelserne. For at være aktiv må den have varme fra omgivelserne, hvorfor den ynder at gemme sig under de sorte ”dørmåtter” på Stålormestien.

Hvis du følger den røde rute fra Naturskolen Lunken kommer du til et område, hvor det ligger nogle sorte dørmåtter Disse udgør førnævnte sten eller brædder. De varmes op af solen, og lokker derfor stålomrne til. Løft forsigtig i snoren og måske ligger der en stålorm under måtten.

 

FAQ_stålorm

Læs om Stålormen

Stålormen er ikke nogen slange, men en øgle ligesom f.eks. firben - den har blot ingen for- og baglemmer. Hannerne er som regel ensfarvede brune. Hunner og unger har klart mørkere sider og en tynd, sort rygstribe. Den kan blive op til 45 cm lang. Heraf udgør hoved og krop de 20 cm. Men ofte er stålormen meget kortere, da halen hos gamle og store dyr ofte er brækket af. Den er ugiftig og helt harmløs.

Den er ret uafhængig af vejret, da den ikke har brug for præcist at regulere sin kropstemperatur. Den kan være aktiv ved en kropstemperatur på mellem 10 og 40 grader og bevæger sig mest rundt først på formiddagen og sidst på eftermiddagen. Skal man lede efter den, skal man kigge under brædder eller sten, der er varmet op af solen. Hvis du følger den røde rute fra Naturskolen Lunken kommer du til et område, hvor det ligger nogle sorte dørmåtter Disse udgør førnævnte sten eller brædder. De varmes op af solen, og lokker derfor stålomrne til. Løft forsigtig i snoren og måske ligger der en stålorm under måtten.

Stålormen findes stort set overalt, hvor landskabet er varieret. Den trives bedst i områder, der er groet noget til f.eks. nær skovbryn. Mest almindelig er den i fugtige løvskove og haver.
Den lever skjult og bevæger sig kun meget lidt omkring, måske kun i en omkreds af ca. 10 m. Den opholder sig jævnligt i myretuer, måske fordi den udnytter varmen fra tuen. Myrerne ser ikke ud til at genere den.

Bestanden i Danmark ser ud til at være stabil, men stålormen er fredet, så den må ikke fanges eller slås ihjel.

Stålormen er meget langsommere og mere stiv i bevægelserne end en slange og har også et meget mindre hoved. Den kan tabe halen ligesom firben, men der gendannes kun en kort halestump. Når den fanges af et menneske, skider den ofte. Hannerne kommer frem i begyndelsen af april og solbader. Hunnerne kommer frem sidst i april, og parringen foregår fra det tidspunkt og frem til juni. Hunnen er drægtig nogle måneder, hvor hun ofte ligger fremme og solbader i diset solskin. Hun føder sine unger fra sidst i august til sidst i september. Har sommeren været kold, kan fødslen trække ud til ind i oktober eller muligvis først ske næste forår efter vinterdvalen. I Danmark føder hver hun i gennemsnit 8 unger. Ungerne fødes i en hinde, som de kort tid efter fødslen selv kryber ud af.

Dyrene går i dvale i løbet af september og oktober. De overvintrer i hulrum i jorden, ned til 70 cm’s dybde, og mange dyr kan samles et sted for at overvintre.

Stålorme ædes af pindsvin og af en del rovdyr som ræv, grævling, mår, ilder og tamkat. Desuden tages den af fugle som hønsefugle, krager, ugler og rovfugle. Nogle musvåger kan specialisere sig i at tage stålorme. Andre stålorme slås ihjel af mennesker, som tror, de er hugorme. Stålormen er helt ugiftig og harmløs.

Kilde: Naturstyrelsen

Vidste du..?

Stålormen er fredet, så den må ikke fanges eller slås ihjel.